Der florerer utroligt mange løgne og mystiske påfund om jeg selv og mange andre politikere, både i de trykte medier og på nettet. Det meste af det har jeg kun skuldertræk og hovedrysten til overs for, men af og til tager opfindsomheden overhånd. Nogle af disse historier er det pure opspind og nærmer sig injurier. Dem vil jeg gerne gendrive. De følgende er blot nogle få af de påstande, man kan finde om mig på nettet:

1. Under valgkampen i 2007 blev jeg i Se & Hør beskyldt for at have fået foretaget sort arbejde. Sagen drejede sig om et plankeværk, jeg fik opført til sikring af mit hus. En anonym kilde, der aldrig stod frem, og som fik kr. 10.000 af Se og Hør for "tippet", påstod, at han havde arbejdet sort for firmaet som udførte arbejdet. Selvom det var en lodret løgn, var det først i 2010, at Se & Hør erkendte, at de ikke havde nogen beviser for deres påstand og trykte følgende: 

DEMENTI

”SE og HØR skrev i nummer 22, at Naser Khader havde betalt et plankeværk med sorte penge. Denne påstand kan SE og HØR desværre ikke dokumentere, hvorfor vi beklager formuleringen over for Naser Khader og hans kone Bente Dalsbæk.

Redaktionen. ” - Se & Hør, 17.6.2010.

2. Min Fars Mindefond – Er en fond, jeg, som navnet antyder, har oprettet til minde om min far. Pengene kommer fra mine foredrag og fra de priser, jeg har modtaget. Onde tunger har påstået, at dette slet ikke passer og at fonden ikke findes.

Det gør mig så harm, når jeg kan læse, at folk forsøger at vende dette projekt til et spørgsmål om, hvorvidt jeg lyver og snyder eller ej. Jeg snyder ikke! Jeg lyver ikke! Fonden eksisterer. Jeg har ikke samlet pengene ind til fonden. Den er oprettet for mine egne penge, som jeg alle har betalt skat af. Jeg gør det her, fordi jeg gerne vil hjælpe dem, der trænger. Jeg vil gerne være med til at skabe en positiv udvikling i min fars og min mors landsbyer.

Men at blive beskyldt for at lyve om fonden, synes jeg er modbydeligt! 

3. På nettet kan man læse, at Politiken skulle have skrevet en artikel om en tømrer, der ikke fik betaling for sit arbejde i mit sommerhus. Det med tømreren er også løgn. Forresten har Politiken heller aldrig skrevet en artikel om emnet.

Sanheden er, at jeg blev snydt af en tørmrer, som fik en forudbetaling på kr. 70.000 for arbejde i sommerhuset, som han slet ikke udførte. Ekstra Bladet skrev om sagen i 2005.

4. På forsiden af min bog ”Ære og Skam” skulle jeg have krænket ophavsretten ved at anvende andres billeder uden tilladelse. Sagen handlede om to piger, som var utilfredse med at være havnet på forsiden af min bog.

Billedet var et som forlaget, der udgav bogen, havde købt af en fotograf, som havde taget billedet. Der var altså ikke tale om noget ulovligt, ej heller var der tale om, at jeg bare fandt nogle tilfældige billeder at sætte i min bog uden at spørge om lov.

5. Flere passager i min bog Ære og Skam skulle være afskrift. Det er en lodret løgn. Måske er den opstået, fordi der i bogens 2. udgave var et problem med, at nogle af fodnoterne ikke var kommet med. Vi rettede problemet med det samme, vi blev opmærksomme på det.

6. At det forslag om et burkaforbud, som jeg fremsatte i 2009, var i strid med grundloven.

Forslaget var ikke i strid med grundloven. Det blev vurderet, at forslaget kunne konflikte med grundloven, og derfor blev det droppet. Men hvis man vil tage fat på et problem, er man nødt til at tage det op til debat, så juridiske eksperter kan vurdere mulighederne for at ændre på problemet. Jeg ville blot have undersøgt, at forslaget kunne indføres uden at være grundlovsstridigt.

7. Jeg skulle have forsøgt at melde mig ind i Venstre men blev afvist, og derfor valgte jeg at blive konservativ.

Det er løgn! Og det kan bekræftes af den daværende konservative ledelse. Jeg har aldrig forsøgt at blive optaget i Venstre. Allerede før jeg forlod Ny Alliance, havde jeg samtaler med den konservative ledelse, fordi jeg var frustreret over den drejning Ny Alliance havde taget. Jeg er ikke liberalist, men værdikonservativ. Derfor har der for mig aldrig været noget alternativ til Det Konservative Folkeparti, og jeg kan ikke forstå, hvorfor og hvordan sådanne påstande er opstået.

8. Navnet på foreningen Demokratiske Muslimer, som jeg var med til at danne, skulle have tilhørt en anden gruppe, som måtte true mig med fogedforbud, før jeg frastod at bruge deres navn.

I virkeligheden var det et navn, vi vedtog på foreningens officielle generalforsamling efter flertalsafgørelse. Navnet blev i øvrigt foreslået af Asger Aamund, ikke af mig. Senere viste det sig, at en enmands-gruppe i forvejen brugte navnet, men da han ikke var en officielt registreret forening, var det aldrig et problem. 

9. Efter sigende skulle jeg have bedt om et anmeldereksemplar af en bog og begrundet det med, at jeg skulle anmelde for en avis. Her skulle jeg have gjort mig selv til løgner og bedrager for at få en gratis bog.

Det er simpelthen den rene fantasi. Jo, jeg holder af bøger og læser meget, men gennem Folketingets bibliotek har jeg altså adgang til en hvilken som helst bog, jeg kunne forestille mig at læse. Derudover kan jeg godt selv finde ud af at købe de bøger, jeg gerne vil eje. 

 

De sidste tre er i en lidt anderledes kategori. Nogle gange er løgnene næsten for let gennemskuelige og for useriøse…

 

1. For et par år siden blev jeg ringet op af en redaktør fra et dameblad, der skulle afholde en messe. Hun var stærkt utilfreds med, at jeg havde ringet og bedt om 20 gratis billetter til denne messe. Jeg ved ikke hvem, der havde ringet og bedt om billetterne, bare at det i hvert fald ikke var mig.

2. Naser Khader er doven!! Nogle af løgnene kan man kun grine af – og ellers vil jeg foreslå, at man ringer rundt til min familie, venner eller partikolleger og får denne påstand afkræftet.  

3. I al hemmelighed skulle jeg have indgået et sharia-ægteskab med min daværende kæreste under et besøg i Syrien, for at mine børn ikke skulle fødes uden for islamisk ægteskab.

Alle, der har fulgt blot en lille smule med i min karriere, ved, at jeg til alle tider har været en aktiv modstander af sharia.

Webdesign: Dudal Webdesign